Uncategorized

Who you gonna call?

  .            …………..         via GIPHY

        …………..                via GIPHY

 

Dette er ikke et sponsoreret indlæg eller reklame

Der er efterhånden en del unge mennesker – primært piger – der skriver til mig i min instagram indbakke. Størstedelen er postive beskeder, men der er nogle enkelte, der skiller sig ud. På det sidste er der overraskende mange, der skriver til mig, at de er kede af deres liv, cutter, bliver mobbet, er ensomme eller noget helt andet. Det gør mig super trist at læse, og jeg føler mig helt magtesløs, fordi: hvordan kan jeg hjælpe, tænker jeg? Og det er ikke fordi jeg ikke vil hjælpe – men det er også begrænset, hvad jeg kan gøre bag en skærm! Og hvor forfærdeligt er det ikke også, at disse unge mennesker føler, at de bliver nødt til at række ud til mig og sikkert også andre offentlige personer, fordi de ikke har andre at snakke med!? Eller fordi de føler, at deres tanker er flove eller noget at skamme sig over. OG cutter i sig selv, fordi de føler, at der er noget galt med dem!? Den tanke kan jeg ikke bære. Ingen skal have det sådan! Så nu har jeg taget handling – eller så meget, jeg kan gøre hurtigst muligt…

Jeg føler, at det jeg lige kan gøre på stående fod er dette: JEG HAR STARTET EN INDSAMLING TIL BØRNETELEFONEN – fordi jeg føler, at det er et super godt sted, hvor du kan komme ud med alle dine tanker og problemer samt se, at verden er ikke så dum og uoverskuelig, hvis der er nogen, der forstår dig. Jeg håber, at DU vil støtte op om mit forsøg på at hjælpe flere unge, så de ikke føler sig alene! ALLE beløb tæller – om det så er 5 kr eller 100 kr! FIND INDSAMLINGEN HER!

 

HJÆLP MIG MED AT HJÆLPE BØRNENE – TRYK HER

 

Lad mig fortælle lidt om BørneTelefonen, så du ved, hvad dine penge går til, hvis du vælger at støtte den. BørneTelefonen er den linje, som ALLE børn/teenagere kan ringe/sms/chatte med, hvis de har et problem (stort eller småt) eller bare mangler en voksen at snakke med. Du kan ringe for rådgivning, trøst eller bare, hvis du føler, at du ikke har nogen at snakke med om dine bekymringer. Det er gratis OG anonymt – BørneTelefonen kan ikke se dit nummer, og du behøves ikke sige dit navn, hvis du ikke har lyst! Du kan ringe mellem 11-23, og det er voksne frivillige, der arbejder med børn eller tager en uddannelse vedrørende børn, som er i røret. Derudover findes Nattelinjen fra kl. 23-02, hvis du synes, at dit problem ikke kan vente til dagen efter. Hvis du synes, at det er et for stort skridt at ringe, så start med at tjekke deres hjemmeside ud: bornetelefonen.dk. Der finder du bl.a. en brevkasse, hvor du kan læse om andre børns bekymringer/problemer – hvem ved, måske er du ikke så alene, som du tror?

 

…………………..

…………………..

 

Ring 116111 for BørneTelefonen 

 

Jeg håber, at I vil støtte op, så der kan blive gjort en forskel for bare ét ungt menneske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *